Har du overvejet, hvem der har brug for at høre din historie?
Så sent som i dag læste jeg følgende statusopdatering på en god venindes Facebook-profil: "Nogen gange møder man en historie og en kamp, der sætter tingene i perspektiv... og tak for den reminder."
Så enkelt kan det faktisk siges. Al teori om storytelling i form af den personlige fortælling kan nærmest opsummeres i denne ene sætning. Når vi møder et menneske, som har en historie, der får os til at tænke anderledes om vores eget liv eller inspirerer os til at handle anderledes - så har vi fået en gave for livet.
Det smukke er, at vi alle har en historie, der har potentialet til at røre andre mennesker - hvis vi tør se den i øjne og selv anerkende det værdifulde i den, uanset om den er smertefuld eller fantastisk.
Vi skal bare først gøre os fri af vores histories drama - der hvor vi bliver fanget i bebrejdelser, beskyldninger og undskyldninger. Vi skal træde ud af den, se på den med nøgterne, anerkendende øjne så vi ikke blive et offer for den - og lader os rive med af rørstrømske følelser. Acceptere den med alt, hvad den byder på. Tilgive os selv og andre for de fejltrin, den uundgåeligt har budt på. Se på, hvordan den har gjort os til den, vi er i dag og givet os ting, vi ikke ville undvære for enhver pris.
Hvis du deler din historie fra dette anerkendende, accepterende perspektiv, så har du tunet ind på den magiske frekvens, som rammer lige i hjertekulen på dem, der har allermest brug for at høre den.
Du har en historie, og den historie er din gave - men den er ikke dig. Del den ...