Mindfulness
Vejen til mere ro, balance og nærvær
Mindfulness er evnen til at være bevidst nærværende i nuet på en måde, så det giver mere ro, nærvær og overskud i hverdagen, fx gennem meditation, bevægelse og livsanskuelse.

Vi lever i en hektisk verden ... og vi lever i en verden styret af fornuft, hvor hjernen ofte tager styringen, uanset om vi arbejder, holder fri eller bevæger os. Vi er næsten altid på vej til eller fra noget. Vi skal altid præstere.
Mindfulness er evnen til at være til stede i nuet - til at observere, registrere og sanse det, vi oplever her og nu. Denne evne støtter os i at finde ro og overskud til at møde udfordrende oplevelser på en venlig og hensynsfuld måde, uanset om de forgår inden i os, som følelser, tanker og fysiske fornemmelser - eller omkring os i vores dagligdag og relationer. Det er en vigtig nøgle til vores indre lederskab.
Mange forbinder mindfulness med stillesiddende meditation og fordybelse, og selvom det er en vigtig del at praksis, så er der mange veje til mindfulness - og flere af dem går gennem kroppen og sanserne.
Vi skal huske at sanse, mærk og nyde det NU, der byder sig til hvert eneste øjeblik ... helt bevidst finde ro og nærvær ved at tune ind på de indtryk, der byder sig til.
Du kan læse mere om mindfulness herunder eller klikke direkte til ...
-
Mindfulness i virksomheden - 8 ugers kursus for virksomheder
-
Styrk dit indre lederskab - 8 ugers online-forløb
-
Mere ro i hverdagen - 8 ugers forløb (fysisk fremmøde)
-
Tager mig tid - Børnebilledbog om mindfulness
-
Movefulness - Mindfulness i bevægelse
Hvad er mindfulness og meditation?

Mindfulness handler, kort fortalt, om at opdyrke og praktisere evnen til at være mere til stede i nuet og reagere passende på oplevelser og udfordringer. At praktisere mindfulness styrker vores evne til at finde ro og gør os bedre i stand til at håndtere stress og udfordringer.
Det er en praksis, der dels inviterer til fordybelse i formelle øvelser (meditation) og dels til løbende opmærksomhed på sindstilstande, sanseindtryk og handlinger i hverdagens gøremål.
Selv om mange tror det, så er mindfulness IKKE svært - som mennesker er vi skabt til mindfulness - men det kræver bevidste valg og erfaring at praktisere. Nøglen til mindfulness er at gøre det til en vane.
Meditation er, kort fortalt, den bevidste, formelle praksis - liggende, siddende, i bevægelse - der understøtter vores evne til at opnå en tilstand af mindfulness.
Det ved vi (også) om mindfulness ...
-
Dokumenteret positiv effekt på symptomer for stress, angst og depression
-
Effektiv i lindring af spændinger og kroniske smerter
-
Mindsker tendenser til affekt- og impulshandlinger
-
Forbedre søvnmønster og spisemønster
-
Styrker egenskaber som empati, omsorg og lytteevne
-
Fremmer følelser af lykke, glæde, ro og tillid
Lyder det næsten for godt til at være sandt?! Ikke desto mindre er det de resultater, som forskning i meditation og mindfulness har vist os over de seneste 20 år, hvor disse praksisser er blevet stadig mere udbredt i vestlige lande.
Mindfulness og meditation har - i lighed med yoga - imidlertid være praktiseret i den østlige verden i årtusinder som en del af religioner og lægevidenskab, og her vil man nok mene, at de gavnlige effekter har været kendt længere.
Styrk dit indre lederskab - mindfulnessforløb
Kursusforløbet er baseret på grundlæggende principper i mindfulness med det anerkendte Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) som fundament og storytelling som perspektiverende værktøj.
Kurset er fortrinsvis praktisk orienteret, så du som aktiv deltager bliver i stand til at integrere mindfulness i din hverdag. Du vil i løbet af kurset gøre dig erfaringer med en række forskellige øvelser og værktøjer inden for mindfulness, og forløbet støtter dig i at etablere en praksis, der passer til dig. Du får også indblik i, hvad mindfulness er, og hvordan denne praksis virker på vores krop og sind.
Samlet set gør det, at kurset taler både til dit sind, din krop og dine følelser – og gør det over tid – og det betyder, at du har alle forudsætninger for at få skabt nye, positive vaner med mindfulness i din hverdag.
