Vi er alle vågnet til en mildest talt uvirkelig virkelighed. Alle normale handlemåder er sat i stå – og stormen Laura fejer ind over spøgelsesagtige gader og veje. Danmark holder vejret.
Men hvad nu, hvis vi i stedet begynder at trække vejret – trækker det dybere og bruger denne usædvanlige tid til at blive opmærksomme på det helt nære! Vi har pludselig fået tid foræret – og er blevet bedt om at sætte tempoet helt ned. Vi har fået tid til at opdage, hvad der er virkelig vigtigt i vores liv.
Og hvad nu hvis vi bruger tiden på at tænke – tænke over, hvor hurtigt ting kan forandre sig, men også hvor hurtigt vi faktisk kan forandre os. Skabe nødvendige forandringer. Tænke over, hvad vi virkelig har behov for – og hvad vi kan nøjes med.
Og hvad nu, hvis vi bruger tiden på at fordybe os og blive kreative – bruger tid på at skabe kunst eller lytte til musik, læse bøger, fortælle historier, danse, synge - og på at finde nye løsninger på de udfordringer, vi kommer til at opleve i den næste tid. Tage ud i naturen. Dyrke skønheden og det indre liv. Udtænke bæredygtige løsninger.
Og hvad nu, hvis vi bruger tiden på at forstå, hvor ens vi faktisk er som mennesker, når ting som dette sker – hvor sårbare vi er, og hvor meget vi behøver hinanden. Og hvor stærke vi kan være, hvis vi holder op med at finde forskelle af pege fingre af og i stedet prøver at forstå hinandens reaktioner. Så kan vi bedre passe på hinanden og støtte hinanden i at trække i samme retning.
Hvad nu, hvis vi ikke ser dette som nedlukning – men som en genstart. Et tiltrængt reset af systemet. Når nu vi er nødt til det. Når vi så kommer ud af denne kritiske tid, så vil vi kunne have et andet fundament at drive samfund på.
Og mens vi venter … passe på dem, der er udsatte, og være venlige mod hinanden, især her på Facebook. Tro på, at alle gør deres bedste!
Det var mine tanker for i dag!🙏💓