Det får du...

Disse former for tekster - alle med kant og hjerte

Storytelling

 

Jeg skriver og fortæller historier. Det har jeg gjort, siden jeg lærte at tale. Historier er mit hjerteblod. Jeg har flere historier i skuffen, end jeg har udgivet, så der er masser af stof at tage af. Jeg er dog særligt glad for historier, der udfordrer vores syn på verden, sindet og  hinanden.

 

Brug mig til fx at:

  • Finde og skrive historien bag et vigtigt budskab

  • Skrive historien til en billedbog

  • Redigere en historie, du har skrevet

  • Fortælle en historie

  • Holde foredrag om storytelling og hvorfor historier er nøglen til kommunikation, der forandrer

 

Kreativ formidling

Jeg skriver gerne ting på bestilling, men jeg insisterer på, at budskabet får særpræg og kant. Fordi det virker! Læseren skal kunne mærke, at der er et menneske bag ordene. Samtidig skal teksten være i øjenhøjde med læseren, så jeg tilpasser altid tone og formuleringer til målgruppen. 

 

Brug mig til fx at:

  • Skrive en kreativ (e-)bog om et fagligt emne

  • Lægge en Facebook-strategi

  • Lave en kampagne baseret på en god historie

  • Formidle en holdning - i en blog, en pressemeddelse eller lign.

  • Udvikle undervisningsmaterialer

 

Oversættelse

 

Jeg oversætter tekster dansk-engelsk/ engelsk-dansk. Oversættelse er sprogets udøvende kunstart, og jeg elsker at krybe ind i en tekst, fange dens stemme og formidle den på det nye sprog. Det er sjældent en ord-for-ord-øvelse, tværtimod, men en balanceret formidling af mening.

 

Brug mig til fx at:

  • Oversætte skønlitteratur både til børn, unge og voksne

  • Oversætte artikler og blogs

  • Oversætte fagtekster om børneliv, miljø eller mindfulness
     

 

Alle kreative opgaver er forskellige. Derfor arbejder jeg som regel på timebasis til en aftalt timepris, som vi fastlægger, inden opgaven starter. Ved større opgaver kan andre typer kontrakter komme på tale, men kontakt mig og lad os tage en snak!

Mit manifest - tekster med kant og hjerte

 

Jeg skriver med hjertet og fra hjertet. Derfor engagerer jeg mig nysgerrigt i mine projekter … så jeg kan leve mig ind i det, de virkelig handler om. Du får mig ikke til at skrive tørre firmaprofiler (for firmaer er levende gennem de mennesker og værdier, de består af) eller overfladiske salgstekster (for de virker ikke), men jeg kan sagtens skrive fortællinger, der sælger både dit firma og det, I laver… så de giver mening og rammer dem, I gerne vil have i tale.

 

Mine tekster er altid autentiske og nærværende – og ret ofte med et glimt i øjet eller passende antal dråber hjerteblod. Tekster skal kunne mærkes … de skal krybe ind under huden på os, så vi ikke kan undslippe deres budskaber. De skal strutte at liv, sprudle af nærvær og fortælle en historie… de må aldrig blive ligegyldige og kedsommelige.

 

De tekster, jeg tænder mest på, er historier … både de virkelige og dem, der er fundet på. Okay, indrømmet jeg holder nu mest af dem, der vokser frem af fri fantasi, men de giver ikke altid salt til livets karameller.

 

Historier er en magisk struktur, der ligger som kildekode i menneskets sind. Vi forstår ganske enkelt budskaber bedre, når vi får dem serveret i form af en vedkommende historie. Jeg vil altid lede efter historien bag budskabet.

 

Uanset hvem jeg skriver til, så ved jeg, at personen har følelser, og at de følelser er nøglen til at etablere kommunikation.  Det er i kontakten med følelser, vi kan mødes i forståelse og skabe den største forandring.

 

  • Facebook B&W
  • LinkedIn B&W
  • White Instagram Icon
Jeg samarbejder bl.a. med

BESKYTTELSE AF PRIVATOPLYSNINGER (GDPR):
Udover standardcookies indsamler Storymind.dk udelukkende oplysninger, som du selv indtaster i fx kontaktformularen. Vi deler ikke disse oplysninger med andre.
Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger Storymind har registreret om dig, ved at kontakte Storymind pr. mail, og du kan også til enhver tid bede om at få alle oplysninger slettet.


 

Show More

© 2019 Storymind  |   Lyøvej 31  |  8370 Hadsten  |  annelindhard@storymind.dk  |  +45 6116 6706  |  CVR 34251290