En lille betragtning om, hvordan historier påvirker os… på et helt grundlæggende niveau.
Jeg sidder og arbejder ved computeren, og min mellemste datter har fået lov til at sidde over for og lave lektier i form af lærespillet ”Den Første Læsning”. Der er stemmer, lyde og musik, men det generer mig overhovedet ikke. Det er så hyggeligt, at vi sådan kan sidde og arbejde sammen. Vi drikker saft og kaffe og sender af og til små blikke og korte fraser til hinanden over skærmkanten. Mest af alt er vi dog fordybede i hver vores vigtige opgave.
Pludselig kan jeg så mærke, at noget har ændret sig. Hvor jeg før kunne lade stemmerne og lydene fra spillet forsvinde som baggrundsstøj, bliver jeg nu pludselig voldsomt forstyrret af oplæseren. Jeg kan overhovedet ikke koncentrere mig om den tekst, jeg selv sidder med – en oversættelse af en fagtekst fra dansk til engelsk.
Hvad skyldes det? Hvad har ændret sig?
Jo, de første spil, min datter spillede, var opgaver med simple kombinationer af lyde og ord, som var automatviden for mig og ikke havde den fjernest interesse. Kompleksiteten og strukturen i det, jeg selv sad med, havde større tiltrækningskraft på mit fokus.
Men ak … Den opgave, hun nu var gået i gang med, handlede om forståelse af en tekst ud fra relationen til et billede. Oplæserne beskriver billedet a la ”På vejen mødte jeg en glad kone. Hun bar på en rød taske. Hendes hund havde sat sig i vejkanten...” … det var simpelthen en lille historie, som min datter skulle matche til det korrekte billede. Ganske vist en meget banal historie, men netop det gør måske min pointe endnu mere relevant.
Helt ubevidst var min hjerne blevet opmærksom på, at der skete noget i lydbilledet, som havde større værdi og mere interessant struktur, end det, jeg selv havde sat den til at beskæftige sig med. Den blev lokket til at lytte, danne billeder og prøve at forstå, det er skete på den anden side af bordet. Den havde ganske enkelt ikke andet valg end at lade sig rive med.
Det er et klassisk eksempel på historiers effektivitet. Vores hjerne er skabt til at reagere på historier – vi husker bedre, vi relaterer bedre, og vi forstår bedre, når viden og informationer kommer til os i form af historier, der sætter vores hjerne i gang med at skabe billeder og bemærke sammenhænge ... og det er intet mindre end genvejen til vores følelser, vores hjerte.
Hvorfor er det interessant? … måske er det bare min story-nørd-hjerne, der begejstres ved det, men tænk lige over det næste gang, du vil have en anden person til at forstå dig eller forstå noget, du ønsker skal ske, eller noget, du virkelig brænder for. Eller næste gang, du har virkelig brug for at tiltrække opmærksomheden til en sag. Hvis du formidler det i anvisninger, direktiver og fakta, så vil der sikkert slippe lidt information igennem til modtageren … men hvis du fortæller det som en historie, så spiller du en bold, som den anden ikke har andet valg end at gribe.
Det lyder måske svært eller meget kunstigt, men faktisk er det ganske enkelt og helt naturligt for os – vi gør det nemlig hele tiden, uden at vi tænker over det. Det er bare tit, at vi glemmer det umiddelbare, når vi bliver alt for kloge og bevidste.
Men tænk bare … ville du have læst og relateret til dette opslag på samme måde, hvis du ikke havde set billedet af min datter og mig ved skrivebordet for dig i starten …?
Happy storytelling! ;-)