Har du det også lidt sådan, at i går føltes mere som 2014 end som 2015? Dagen var måske ikke rigtig repræsentativ for alle de gode ønsker, du havde for 2015, da du i kåd nytårsrus kastede dig ned fra stolen eller om hasen på din nærmeste onsdag aften.
Kroppen vågnede slatten og absolut ikke i humør til de fysiske aktiviteter og den sunde kost, som helt sikkert skal være på programmet i det nye år. Måske fik du vrisset eller råbt af de trætte børn, fordi du selv var træt, selvom du har lovet dig selv, at 2015 skal byde på overskud og nærvær med din familie. Du fik sikkert heller ikke begyndt på de inspirerende bøger, du har besluttet skal udvikle og udfordre dig i de kommende måneder – for du valgte i stedet at stene til menigsløs flimmer, der ikke krævede synderlig hjerneaktivitet.
Huset – tja, hvis det funklede skinnende rent og klar til en frisk start, da klokken var 14 d. 31., så lignede det måske mere en udtværet bordbombe, da du kravlede ud af sengen i går – og nødtørftigt fik fejet de værste spor efter aftenens festligheder af vejen, gemt til et forhåbentligt senere udbrud af rengøringsenergi. Og måske er der en nagende selvkritik i din indre dialog omkring de fjollede ting, du fik sagt og gjort i champagneflaskens skygge, at det virker nærmest umuligt at skulle være lige så kærlig og overbærende med dig selv, som du har svoret, du skal til at være. Alt i alt en allerede snusket og krøllet første side i den spritnye bog, der skal skrives for 2015. Typisk … nytårsskiftet føles som en dum løgn, der bare cementerer, at det er svært at ændre sig.
Hvem har dog fundet på, at dagen efter årets største brag af en fest samtidig skal være det symbolske startskud for en frisk start. Jeg får lyst til at starte en underskriftsindsamling for at gøre den nuværende 1. januar til DAG 0. Sådan en dag, der slet ikke hører til i hverken det nye eller det forgående år. Hvor vi kan få lov at køre på automatpilot som pausefisk i et ingenmandsland mellem det, vi siger farvel til, og det vi hilser velkomment. Så kunne vi gøre 2. januar til 1. og virkelig give os selv en frisk start (og stjæle en dag fra februar, som alligevel er alt for lang, selvom den er så kort) … ville det ikke være fantastisk.
Eller … måske skal vi bare acceptere, at vi ikke får noget forærende – og at vi hver dag har en opgave med at foretage de rigtige valg i det, der skal ske, og tilgive os selv for gårsdagens fejltrin.
Endnu engang de bedste ønsker om en fantastisk fortælling i 2015, hvor der både vil være krøllede, smudsede sider, vi helst vil rive ud, og sider, der strutter af handling, kærlighed og læring.
<3<3