- © Anne Lindhard
Gåsens visdom
Om efteråret, når du ser gæssene flyve sydpå for vinteren i v-formation, så overvej, hvad videnskaben har fundet ud af om, hvorfor gæs flyver, som de gør:
Hvert af gåsens vingeslag skaber opdrift for den gås, der følger lige bag ved. Ved at flyve i v-formation kan hele flokken flyve mindst 71% længere, end hvis den fløj alene. Mennesker, der har et fælles mål og en almen fællesskabsfølelse, kan nå hurtigere frem, fordi de ”rejser” på hinandens drift!
Skulle en gås falde ud af formationen, så føler den med det samme det sug, og den modstand, der er ved at flyve alene – og hurtigt retter den sig atter ind i formationen for at få glæde af den opdrift, gåsen foran giver den. Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi altid følges med dem, der skal samme vej, som vi skal.
Bliver den forreste gås træt, vender den om og indtager en anden plads i v-formationen og en anden gås tager føringen. Mennesker, der skal samme vej, gør klogt i at skiftes til at tage de tunge opgaver.
De gæs, der danner bagtrop ”skriger” for at anspore de forreste til at holde tempoet. Hvad gør vi for at anspore dem, der leder os på vej?
Bliver en gås syg eller såret og må forlade flokken, følger et par andre gæs den oftest til jorden for at hjælpe og beskytte den. De bliver hos den faldne gås, indtil den igen kan flyve, eller til den dør. Og først da letter de igen – alene – eller med en anden formation – for atter at indhente flokken.
Gåsens visdom er universel!
