Jeg skriver en scene i en lægeroman, hvor lægen kysser sygeplejersken første gang.
Challenge #4 Det første kys – en scene i en lægeroman (ca.30 min.)
Døren gled i med et dump drøn, der var et perfekt punktum for Vivians smældende bemærkning. Søren fangede Hannes blik hen over den nu tomme operationsbriks og holdt det fast med sine intense stålgrå øjne. Hans blik skar igennem hende med samme kraft og præcision som den skalpel, der kort forinden havde blotlagt hans patients hjerte. Hanne bøjede hovedet med et forlegent smil og fortsatte med at ordre instrumenterne foran sig.
“Skal hun virkelig have lov til at gå på den måde?” Søren insisterede på ikke at lade hende slippe, men Hanne rystede blot opgivende på hovedet. Vivians firskårne væsen dominerede afdelingen som en løbsk bulldozer. Det mindste fejltrin eller optræk til uenighed, og hendes spydige tunge lod dig forstå, at du var der alene på hendes nåde.
“Hvad kan jeg gøre? Hun er min overordnede,” sagde Hanne og blev med ét trodsig. Hun viftede den korngylden lok, der var smuttet ud under operationshuen og havde provokeret Vivians tromlende reprimande, væk fra øjnene og så igen på ham.
Søren trak masken væk fra munden, så hun nu kunne se hele hans ansigt. Det skarpskårne hageparti, der indrammede to kindben så markerede som knivsæg. Ørnenæsen, der kastede slagskygge hen over de smalle læber, som et sværd hævet over et banesår. Og smilerynkerne, der kun ganske sjældent var andet end svage ar i hans stålsatte ansigt.
“Du er for god af dig,” sagde han så med en blødhed i stemmen, der stod i skærende kontrast til hans ydre konturer.
Han trak handskerne af sine lange, smidige fingre og tog operationskappen af, mens hun tryllebundet betragtede hans metodiske bevægelser, som om et under udspillede sig for hendes øjne. Hendes egne hænder efterlignede automatisk hans, som var han en dukkefører, der behændigt førte hendes bevægelser.
Da han havde fuldendt ritualet, kom han rundt om briksen og løftede hendes hage med sin ene finger. Berøringen af hans kølige hud mod hendes sendte et jag helt ned i hendes hamrende hjerte. Han strøg den oprørske hårtot væk fra hendes pande igen, men ombestemte sig så og bandt med øvede hænder huen af hende, så hendes hår faldt i brusende bølger ned over hendes skuldre. Mens han lod fingrene glide gennem hendes hår, trak han hende tættere til sig. Deres øjne låste sig i et øjeblik, der var ældre end tiden selv. Hun lod sig bedøve af lykke, mens hun hengav sig til det, der skulle blive det første af mange undergravende kys.