Efter et par dages stilhed vil jeg snige mig ind i din nyhedsstrøm igen med en nytårshilsen og en lille betragtning omkring de to stemmer, der tit ”battler” inden i os – frygtens og tillidens. Juleferien har nemlig givet mig to helt konkrete lejligheder til selv at komme i tvivl om, hvilken jeg skulle lytte til.
Vi fejrede julen i vores dejlige sommerhus, der ligger på en grund, som er fyldt med…/omringet af høje og smukke, gamle træer. Julenat vågnede jeg ved, at vinden ruskede voldsomt i huset – så voldsomt at vinduerne klirrede let, og huset gav sig i koderne.
Huset er fra 1934, og kun delvist istandsat, så der var nok at ruske med. Først lagde jeg mig bedre til rette og nød lyden, for jeg har altid syntes, at det var ren hygge at lytte til uvejr. Men som jeg lå der og lyttede, sneg en lille frygt sig pludselig ind i mit sind. Først slog jeg den til side, men den var som en irriterende flue, der konstant vendte tilbage og blev mere og mere insisterende. ”Tænk, hvis et af de store træer vælter ned i huset?!” sagde den. Og jo mere, jeg prøvede at holde den nede, desto mere magt fik den.
Trænet som jeg er, coachede jeg mig selv: ”Hvad siger tillidens stemme?” Jo, tak. ”Der sker selvfølgelig ikke noget!” lød svaret … ”Er det det? HahaHA – Er det alt, du har at byde på, Tillid,” lo min frygt og pustede sig op med katastrofebilleder af gigantiske stammer, der væltede ned over mine sagesløse børn. Nu var jeg LYSvågen og i gang med at planlægge flugtruter og redningsplaner i tilfælde af, at jeg skulle høre et træ knage ekstra faretruende. Væk var hyggen – og frygten boltrede sig i en sand adrenalinrus, mens den piskede rundt i mit sinds mest irrationelle kroge. Til faldt jeg dog i søvn af bare udmattelse over den indre stemmekamp – men forberedt til tænderne på katastrofeplan.
Frygt er sådan en mærkelig ting … den kan være ødelæggende, men vi kan ikke leve uden den. Den kan stoppe os fra at gøre ting, vi virkelig drømmer om … men alle de skrækscenarier, den maner frem, er også med til at gøre os opmærksomme og få os til at reagere på faresignaler.
Hvilket bringer mig til mit andet eksempel, der indtraf i dag, hvor min fireårige datter insisterede på, at hun havde set min etårige søn sluge en tegnestift. Først slog jeg det hen som ren fantasi og lod tilliden stå i fuldt flor. Men hun blev ved, og hendes historie blev mere og mere detaljeret og troværdig, så efterhånden meldte frygten sig på banen. Better safe than sorry … så historien endte foran røntgenapparatet på skadestuen, hvor de (heldigvis!!!) ikke fandt noget tegn på tegnestift. Men, som de sagde – med den slags er det bedre at komme én gang for meget end én gang for lidt. Jeg kunne have valgt at ignorere frygten – og jeg kunne også have været pinligt berørt over at have lyttet til den, men jeg er faktisk bare glad for, at jeg trygt kan lægge mig til at sove i nat uden drømme om perforerede tarme og det, der er værre.
Vores frygt har jo et konkret formål, nemlig at beskytte os … mod smerte, ulykker, fatale fejltrin og lignede katastrofer, men frygten bor i vores krybdyrhjerne og er ikke altid ”in tune” med nutidens farer og muligheder. Derfor kan det ofte være svært at skelne, hvornår frygtens stemme tjener os – og hvornår den gør os handlingslammede og holder os fast i vores historie og i det, vi forsøger at forandre. Har du fx nogensinde tænkt over, hvor meget energi, du bruger, på at spekulere på ting, der ”eventuelt-muligvis-worst case-om alt går galt” kunne ske og udtænke potentielle risikoscenarier (jeg ved, at jeg bruger en del)? Tænk hvis vi kunne tage al den energi og kanalisere den over i konstruktive handlinger i stedet.
Det, der gjorde udslaget for mig julenat, var, da mine tanker pludselig ”helt tilfældigt”, men meget passende, landede på et af mine absolutte yndlingscitater fra Peter Plys:
”Sæt nu, at et træ faldt om, Plys, og vi netop gik under det.” sagde Grislingen. ”Sæt, at det ikke gjorde det!” sagde Plys efter at have tænkt sig grundigt om. Grislingen følte sig trøstet af dette… ”
Plys rammer spot on. Vi har nemlig et valg. Så når du hører frygtens stemme, så anerkend den – og find ud af, hvad den prøver at fortælle dig, og hvad den vil beskytte dig i mod, og husk så også at skrue op for tillidens stemme. Det er dig alene, der afgør, hvilken stemme tjener dig bedst.
Og så vil jeg bare ønske jer alle et superdejligt nytår – med håb om, at 2013 bringer jer alt det, I drømmer om – og lidt mere til. Hvad siger tillidens stemme til dig om 2013?