Accept og rynkecreme

Så har jeg gjort det … kastet mine første kroner efter en creme, der specifikt havde ordet ”anti-wrinkle” udbasuneret på pakningen. Tal om fortrængning eller selvbedrag, men i hvert fald har jeg frem til for nyligt ikke anset mig selv som værende i målgruppen for den slags medikamenter.

Der skete bare et eller andet efter min 40 års fødselsdag tidligere i år. Om det var en decideret fysisk forvandling eller bare det vindue af mentalt klarsyn, der viste sig i kølvandet på denne milepæl, ved jeg ikke, men i hvert fald kiggede jeg mig i spejlet og opdagede, at det, jeg tidligere havde betragtet som sensuel trutmund, nu mere lignede en stram hønsemås.

Og for de af jer, der ikke er bekendt med begrebet hønsemås … nej, ved nærmere eftertanke, lader jeg billedet stå, så I må selv forestille jer resten. Siden da har synet af de nyopdagede linjer i ansigtet (og nej, vi taler ikke (kun) om charmerende smilerynker), rumsteret i mit baghoved, mens min bevidsthed har praktiseret alle former for modstand – ”det kan ikke passe”(= fornægtelse), ”jeg er bare træt” (= ”undskyldning”), ”det kan ikke betale sig at gøre noget – det er for sent” (=dovenskab), ”det er også fordi, ungerne vækker mig”(= OFFER). Og alt andet lige har alle de krumspring vel blot kostet mig dyrebare måneder/år i forebyggelse.

Men så tog jeg tyren ved hornene forleden dag og tvang mig til at nærstudere mit kontrafej i spejlet og i selverkendelsens nådeløst klare lys. Ja, der var tegn på alder omkring øjne og mund – så jeg måtte hellere tænke på, hvad jeg ville gøre ved det. Næste skridt var investering i førnævnte creme, som jeg fandt stærkt nedsat i anledning af julen.

Og det er faktisk præcis hvad der sker, når vi accepterer tingene, som de virkelig er … så kan vi begynde at se muligheder og finde løsninger. For mig viste det princip sig i form af slagtilbud på rynkecreme – men i mange tilfælde vil gevinsten være endnu mere gennemgribende, for når vi slipper vores modstand mod det, der er, så får vi energien mangefold tilbage. Så gør vi os selv åbne og modtagelige for hjælp udefra – og fra os selv.

Nu kan jeg mærke, at jeg næsten bliver helt opstemt ved at tænke på andre metoder som væskeindtag, søvnmarathon og vitaminer mm, men jeg kigger også på mit nye professionelle portrætfoto – og anerkender hver eneste fure, mens jeg tænker, at der ligger noget erfaring og visdom gemt i de linjer, som forhåbentlig vækker tillid.

Så – hvad har du allermest brug for at acceptere lige nu? Hvad koster det dig at holde fast i modstanden? Hvad kunne fordelen være ved at give slip? Glædelig 10. december … som stadig giver tid nok til nye ønsker på ønskelisten. ;-)

Psst … sangen handler om rynker og historie. Love it – enjoy it!