Abstrakt glød

1:1 Coaching


Din dybere transformation: Et 10-ugers intensivt coaching-forløb, der tager afsæt i din personlige situation og din historie, og som støtter dig i at give slip på begrænsende overbevisninger, gamle mønstre og ubevidste handlemåder, så du kan stå stærkt og autentisk i dit lederskab.

Lyder det bekendt?

Du har alle de bedste intentioner og du ønsker virkelig at være en god, autentisk og inspirerende leder, der altid er nærværende, har overblik, tager hensyn og træffer de rette beslutninger, og ... og ... og

 

... men du føler dig overvældet, og nogle dage handler mere om overlevelse end om overskud.
Du kæmper for at holde facaden ud ad til og for at finde en balance mellem dig som leder og dig
som ... dig.

 

Du falder gang på gang tilbage i gamle mønstre, der forhindrer dig i at være den leder, du drømmer om at være.

Du tænker faktisk af og til på, om du overhovedet burde være leder.

Måske skal du ikke være leder ... men hvis det er tilfældet, ville det så ikke være bedre at tage den beslutning af begejstring for en ny drøm eller vision, du har for dit liv og din karriere ... ikke fordi du lige nu er presset, frustreret og i tvivl om dine egen evner.

 

Hvis du har drømt om at blive leder, så lad være med at flygte fra den drøm, før du har kigget dybt og ærligt på, om du kan forandre noget ved at lære dig selv bedre at kende og styrke dit indre fundament ... for:

Tænk hvis du kunne blive den leder, du gerne vil være! 

Du er allerede på rette spor.

 

Fremtiden har brug for kvinder som dig, der tager lederrollen på sig for at gøre en forskel – for dine medarbejder, din organisation og verden. Du har hjertet på rette sted – og din faglighed har ført dig hen, præcis hvor du skal være.

Men hvis du læser dette, har du nok også erkendt, at der er et indre arbejde, du er nødt til at gøre nu ... du må tage ansvar for de bekymringer, der rumsterer i dig, og som forhindre dig i at trives i din lederrolle. Du må tage ansvar for de mønstre, vaner og handlemåder, som får dig til at tvivle på dig selv. Du må tage dit indre lederskab et skridt dybere.

 

Du kan ikke lede andre, før du kan lede dig selv!

Når vi indtræder i ledelsesrollen, er det et langt større skridt end blot et trin på karrierestigen. Det er ikke blot vores opgaver og ansvarsområder, der ændrer sig – men også vores relationer og den måde, vi ser os selv på.

Og det kan være både fantastisk … og udfordrende. Især hvis vi har hjertet med i ligningen.

 
Tvivlen kan melde sig med drilske tanker:

Er jeg virkelig god nok til det her?

Tænk hvis jeg fejler!

Kan jeg klare presset?

 Hvem kan jeg dele min usikkerhed med?

Hvad nu hvis ingen har respekt for mig som leder?

 

Vi kan møde nye sider af os selv, som vi slet ikke var klar over, at vi gemte på - på godt og ondt.

Vores personlige historie og den betydning, vi tillægger den, spænder alt for ofte ben for, at vi kan realisere de mål og visioner, vi har i vores liv. Begrænsende overbevisninger om os selv, dårlige vaner, frygt eller negative forestillinger får os til at handle i modstrid med det, vi egentlig ønsker.


Ubevidst lader vi vores "skyggeside" styre os væk fra vores drømme og vores potentiale.


Via dybt transformerende coaching, der tager afsæt i din historie, kan du blive bevidst om, hvordan dine skygger styrer dig ... og lære at handle og træffe valg på en måde, så du vender din personlige historie til en styrke.

Blå Overflade
Skal vi tage en snak?

Du er velkommen til at booke en gratis samtale, hvor vi sammen finder ud af, om et coachingforløb med mig er det rette for dig.

Tænk hvis du ...

  • fik skabt en vision for den leder, du ønsker at være

  • fik sat klare mål for, hvordan du kan opnå det

  • fik sagt farvel til de tanker og overbevisninger, der bremser dig

  • fik gjort op med de handlemønstre og vaner, der forhindrer dig i at gøre de ting, du drømmer om - og være den en

  • kunne slutte fred med de oplevelser i din personlige historie, der holder dig tilbage

  • opdagede de helt unikke egenskaber og kvaliteter, som du besidder, og hvordan de er en styrke i dit lederskab

  • fik dybere og stærkere relationer til mennesker omkring dig og lettere ved at rumme dem, der går i mod dig

  • fik tillid til at du er god nok præcis som du er lige nu - også selvom du er på vej til at udvikle dig

  • blev i stand til at tage kærligt og inderligt lederskab over dig selv, dit liv og din karriere, så du fik ro og balance i dit liv

  • kunne stå stærkt og autentisk i dit lys, mens du skaber den positive forandring i verden, som du er her for at bidrage til 

Lyder det næste for godt til at være sandt?! Det kan jeg godt forstå, for vi er så vant til at kigge på verden ud fra vores begrænsninger, fejltrin og fordømmelser - men det er faktisk muligt, hvis du er villig til at gå vejen og forpligte dig - over for dig selv - til at skabe en positiv forandring i dit liv.

Men det kan være svært at gøre det, uden at vide, hvad du skal kigge efter, hvad du skal slippe, og hvad du skal lære - og uden én, der holder dig kærligt ansvarlig for, at du gør de ting, du sætter dig for... uden at have anden agenda end at støtte dig i at opnå det, du ønsker.

 

Det er her, du har brug for en coach, der både udfordrer dig, opmuntrer dig og holder dig ...

Et coachingforløb hos mig giver dig 10 transformerende sessioner, hvor vi dels arbejder med din vision og dine mål, men hvor vi også går i dybden med, hvad der holder dig tilbage.

Det er ikke et forløb, du kan skøjte let henover -  med simple redskaber til struktur og planlægning. Det er et forløb, som du kommer ud af med et større kendskab til dig selv og med en dyb, varig kærlighed til den, du er. 

Jeg bruger meditation, guidning og intuitiv spørgeteknik til at få dig til at se nye sider af dig selv og din historie - og støtter dig i at skabe en ny, støttende selvfortælling, der kan få din vision til at blomstre... og få dig til at stråle i din lederrolle, til gavn for dit team, din business og verden.  

Forløbet er det tætteste du kommer på en opskrift på indre lederskab.

Sådan foregår det

  • Alle sessioner foregår over telefon eller anden aftalt  platform - også selvom vi er geografisk tæt på hinanden. Sådan er forløbet designet, fordi vi arbejder dybt - og du skal have lov at være et sted, hvor du føler dig hjemme. Du kan lytte til min stemme, mine spørgsmål og min guidning - uden at skulle forholde dig til andet end at høre dine egne indre svar.  har
     

  • Vi starter med en helt uforpligtende, gratis samtale, hvor vi sammen finder ud af, om forløbet er det rette for dig. Du kan se mig an og mærke, om vi er et godt match - og jeg vil også vurdere, om du er klar til forløbet. Jeg arbejder kun med mennesker, jeg tror, kan få udbytte af forløbet.   
     

  • Herefter mødes vi så vidt muligt 1 gang om ugen i 10 uger - ca. 1-1,5 time - helst på samme tidspunkt hver gang. Det er med til at sikre dig, at du både er støttet og fastholdt i forløbet og i din forandring. Går der for længe mellem hver samtale, risikerer du at miste fokus på de intentioner og mål, du har sat for dig selv.
     

  • Du får et reflektionsark efter hver session, som du kan bruge til at fastholde og følge op på de indsigter og beslutninger, der dukkede op i sessionen. 
     

  • Når forløbet er afsluttet, følger jeg op med dig efter ca. 1 måned.
     

  • Vores samarbejde og alle vores samtaler er naturligvis 100% fortrolige, med mindre andet aftales.

     

15.500 kr. (ex moms)

Blå Overflade
Det siger andre om forløbet

"Gennem mit coachingforløb med Anne, er jeg blevet lidt bedre til at ’leve i nuet’ - mere rolig og nærværende. Jeg har opdaget nogle nye sider af mig selv, som jeg havde pakket væk, og jeg fik mulighed for at samle ’et nyt puslespil’ med nye brikker. Nu kan jeg bedre stoppe op og tænke over, hvorfor jeg reagerer eller tænker, som jeg gør i en situation.

 

Anne var både vedholdende og støttende mht. at få mig til at finde mine egne svar. Hun får én til at tænke over sin situation og sin person. Jeg vil anbefale Anne som coach til andre, som står i et sted i tilværelsen, hvor det kræver, at man tager noget mod og nogle ressourcer tilbage, som man har gemt væk, for at kunne leve et optimalt liv og ikke kun tænke på, at ting skal ’overstås’."


- Mette, 39 år

"Jeg står i en usikker jobsituation, hvor jeg skal skifte spor og er urolig for fremtiden.

 

Efter mit forløb med Anne har jeg fået større indsigt, både personligt og professionelt. Jeg står stærkere, og selv om der stadig er meget at arbejde med, føler jeg mig bedre rustet og kan fornemme mit mål på en skarpere måde.

 

Anne havde en evne til at se til mit behov og finde en vinkel, som jeg ikke selv så som en reel mulighed. Jeg fandt sider hos mig selv, jeg ikke troede eksisterede, fordi de lå godt gemt væk. Jeg har mere overskud i dag, føler mig mere tryg, afklaret, og jeg ser lyst på fremtiden, selv om intet er afgjort endnu ift. min jobsituation.”

- Sofia, 38 år
 

"Jeg valgte et coaching forløb hos Storymind og Anne, fordi jeg er selvstændig, men har store problemer med social kontakt, hvilket var en udfordring ift. salg i min virksomhed og mine kreative evner.


Forløbet gav mig en  helt anden selvforståelse, hvilket har resulteret i frihed til at være mig - med alt hvad det indebærer. Jeg har også fået visualiseret mine mål og min drøm - har fået vendt mit mindset.


Det har været fantastisk for mig - jeg har følt mig afslappet og tryg, også når en session har bragt mig på udebane.


Anne er en nærværende og omsorgsfuld coach, der også giver noget af sig selv i forløbet."

- Anette, 46 år

"Alle hovedområder i mit liv har fået et boost. Jeg opdagede, at jeg havde alle svarene indeni.

 

Tankemønstre og skjulte vaner er afløst af bevidste valg. Jeg er blevet mere professionel på mit arbejde, jeg er blevet en bedre far, en mere omsorgsfuld mand og har fået øjnene op for de ønsker, jeg har til livet.

 

Passionen blomstrer, og jeg har en langt større glæde i livet. At blive coachet over telefon er en god kombination af hjemlig hygge og intenst coachingforløb.

 

Anne er en utrolig tillidsvækkende coach, som selv over telefonen kunne skabe et rum af tillid og nærvær."

- Søren M Hansen, 39 år
 

Gennem mit skyggeforløb hos Anne, er jeg blevet klar over, at jeg faktisk er MODIG, og jeg har lært at se mange nye sider af livet. Både i forhold til mig selv, hvordan jeg oplever det, men også i forhold til, hvordan jeg ser og oplever andre mennesker. Når jeg nu mærker usikkerhed, så handler jeg rent faktisk i de fleste situationer og oplever jo alt det positive, som jeg har valgt fra før i tiden.

 

Anne er en enormt engageret, tillidsfuld og rolig coach, der skaber et virkelig godt lærings-/ udviklingsmiljø med humor på en god måde. Hun fik mig til at reflektere over tingene, og jeg havde lyst til at åbne mig op og være åben for udvikling! Det var virkelig godt at blive coachet over telefonen i sin egen trygge base, især nu hvor jeg er på barsel."

- Karina, 30 år 
 

Hvem er jeg?

Jeg hedder Anne Lindhard - og jeg er Integrative Coach, også kaldet skyggecoach, og StoryCoach med mere end 250 timers coachingerfaring i bagagen.

Jeg arbejdede i 12 år som konsulent, leder, ledercoach og lederrådgiver i virksomheder som Vestas, IBM og Mærsk, men forlod min karriere i 2013 for at blive selvstændig med mit firma Storymind.

Jeg har altid ønsket at gøre en forskel for andre - og blev i min karriere stadig mere optaget af, hvordan vi som mennesker trives bedst, og hvordan vi opdager og udvikler vores potentiale på den mest givende måde for både os selv, arbejdspladsen og samfundet. Det var derfor, jeg valgte at gå ledervejen - og det var også derfor jeg valgte at forlade min lederstilling.

Jeg opdagede nemlig, at det at blive udnævnt leder ikke nødvendigvis var ensbetydende med, at jeg fik mulighed for at lede ... i hvert fald ikke på den måde, som jeg havde drømt om. Der var både forhold i mit team, i organisationen og i vores kultur, der underminerede det, jeg forstod ved lederskab - men også oplevelser inde i mig selv, der spændte ben for, at jeg kunne være en lige så god leder, som jeg gerne ville være.

Så jeg begyndte dels at arbejde dybt med mig selv - og jeg begyndte at kigge andre steder hen. Jeg søgte nye måder, jeg kun udvikle mig på med hele mig - ikke kun intellektuelt, men især også kreativt, kropsligt, sanseligt og spirituelt. Jeg blev også mere og mere optaget af det feminines plads i vores samfund, eller snarere mangel på samme.
 

Det gik op for mig, at det især er kvinder, der slår sig på lederrollen - muligvis fordi rollen stadig er gennemsyret af normer og forventninger, der ubevidst favoriserer mere maskuline værdier og egenskaber. 

Men jeg tror på, at vi som kvinder har noget helt særligt at byde ind med som ledere, og at vi tjener både os selv, vores arbejdsplads og organisationen bedste, hvis vi tillader vores feminine værdier og egenskaber at spille en større rolle.

Og det kræver både mod, vilje og et stort indre arbejde at tage den opgave på sig.

 

Derfor arbejder jeg nu primært med kvindelige ledere, der gerne vil udvikle deres indre lederskab for at stå stærkere i deres ydre lederskab - med et feminint, holistisk og spirituelt perspektiv, uden at miste balancen.

Du kan finde masser af stumper af min historie drysset ud over siden her - for den har mange smukke facetter, snirkler og kroge
- og den kan ses fra alle vinkler. 

... fuldstændig lige som din.

Blå Overflade
Skal vi tage en snak?

Du er velkommen til at booke en gratis samtale, hvor vi sammen finder ud af, om et coachingforløb med mig er det rette for dig.

There is a crack in everything

That's how the light gets in

Leonard Cohen

  • Facebook B&W
  • LinkedIn B&W
  • White Instagram Icon

BESKYTTELSE AF PRIVATOPLYSNINGER (GDPR):
Udover standardcookies indsamler Storymind.dk udelukkende oplysninger, som du selv indtaster i fx kontaktformularen. Vi deler ikke disse oplysninger med andre.
Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger Storymind har registreret om dig, ved at kontakte Storymind pr. mail, og du kan også til enhver tid bede om at få alle oplysninger slettet.


 

Jeg samarbejder bl.a. med
Show More

© 2021 Storymind  |   Lyøvej 31  |  8370 Hadsten  |  annelindhard@storymind.dk  |  +45 6116 6706  |  CVR 34251290